Jeg rådgiver ud fra erfaring med at sidde med ansvaret.

Washing koster på omdømmet. Men hushing koster på forretningen

Har din virksomhed en god historie, I er bange for at fortælle? Mange virksomheder frygter at begå greenwashing, og med god grund, for det kan koste millionbøder, ridset omdømme, sivende medarbejdere og kundeflugt. Men løsningen er ikke at tie. Med 'hushing', hvor man underkommunikerer, går man glip af forretningsmuligheder, indtjening, investeringer og employer branding. En risiko, der fylder lige så meget, men som topledelsen sjældnere taler om.

De fleste af de virksomheder jeg rådgiver oplever, at de går på line, og hvor det at træde forkert kan få en til at falde dybt og lande som greenwashing- eller pinkwashing-skurken på forsiden eller i shitstormens øje. Formålet er at beskytte forbrugere mod greenwashing og sikre, at miljøpåstande er sandfærdige og dokumenterede. Som direktør kan man altså helt reelt være i klemme, når kommunikationen skal balancere på en knivsæg, og forretning og formål trækker i hver sin retning.

Næsten alle virksomheder og organisationer rummer positive historier, der kan blive en gevinst for virksomhedens brand og omdømme, ligesom det kan stille en gunstigt i pitch- og udbudsrunder, gøre organisationen til en talentmagnet og tiltrække investorer. Morgan Stanleys Sustainable Signals-rapport 2026 viser, at 92 procent af private investorer interesserer sig for bæredygtighed, og at interessen de seneste år er steget. Hushing er med andre ord en dårlig forretning. Og så er det ærgerligt på samfundsniveau, for historier om gode initiativer kan sprede ringe i vandet langt ud over virksomheden selv, hvis de altså bliver fortalt.

“Mine kompetencer kommer ud af lige dele corporate og filantropi. Det er en usædvanlig kombination, og den er årsagen til, at jeg er mest brugbar dér, hvor forretning og formål trækker i hver sin retning.”